Spring over navigationshyperlinks.

Funktionalitet

Vælg område
Enalyzer Survey Solution har markedets mest omfattende palette af funktionalitet. Nedenfor beskrives en række af disse funktioner, men ønsker du en fuldkommen gennemgang henviser vi til online manualen, ligesom vores videodemonstrationer giver en god illustration:

  1. Spørgeskema
  2. Gennemførsel
  3. Analyse

1. Spørgeskema
Opret spørgsmål (af mange forskellige typer)
Du opbygger hurtigt spørgeskemaet med alle de forskellige typer af spørgsmål, du ønsker at stille. Enalyzer understøtter mange forskellige typer af spørgsmål, eks.: single, multipel, matricer, 3D matricer, tekstfelter, åbne spørgsmål. m.fl.

Anvend spørgsmålsbiblioteker
Opret hurtigt spørgsmål fra dit bibliotek på baggrund af tidligere stillede spørgsmål.

Rutestyring
Det er ikke altid, at alle svarpersoner skal have alle spørgsmål. Med ’hopfunktioner’ kan du vælge hvilke svar, der skal lede til hvilke veje i spørgsmålet.

Med Betingede spørgsmål kan du vælge én eller flere forudsætninger, der skal være opfyldt for, at spørgsmål skal stilles. Måske skal spørgsmålet kun stilles, hvis der er tale om ’mænd’, i aldersgruppen ’15 – 25 år’, der kommer fra ’Jylland’. Betingelser kan opsættes på baggrund af de spørgsmål, du stiller i undersøgelsen, eller på baggrund af de baggrundsoplysninger, du har for hver enkelt respondent.

Dynamiske spørgsmål
Spørgeskemaet kan blive dynamisk ved at flette tidligere svar eller andre baggrundsspørgsmål ind i selve spørgsmålsformuleringen. Dette anvendes fx i lederevalueringer, hvor der kan være behov for, at lederens navn anvendes i spørgsmålene (ikke alle kender navnet på deres nærmeste leder). I kundeundersøgelser kan navnet på kontaktpersonen i virksomheden altid indflettes.

Sprogversioner
Du kan oprette mange sprogversioner på det samme projekt. Dette betyder, at din undersøgelse kan laves på mange sprog samtidigt, men at du kun har én procedure (udsendelse, reminder, etc.). Samtidig går alle data ned i samme undersøgelse, uanset om der svares på engelsk eller dansk. Enalyzers relationsmålinger kan gennemføres på alle tænkelige sprog og tegnsæt, herunder asiatiske og arabiske tegnsæt.

Tilpas eget corporate design (logo, farver, m.m.)
Spørgeskemaet kan grafisk tilpasses med virksomhedens eget corporate design: farver, fonttyper, logo, m.m., hvis du fx har større krav til en bred præsentation - måske også uden for virksomhedens egne mure.

Vælg spørgeskemanavigation
Du vælger selv, hvilke knapper og spørgeskema elementer, der skal være tilgængelige for svarpersonerne: statusbar, frem-tilbage knapper, hjælp knap, gem-svar knap, vælg sprog-knap, m.fl.

Word papirskema
Klik på blot én tast, og dit elektroniske skema overføres til Word med svarkasser, etc. Du kan nu selv redigere skemaet og anvende det til de personer, der skal have spørgeskemaet på papir (som handout).

2. Gennemførsel
Kontaktgrupper
Medarbejder, kunder eller andre relationer importeres direkte ind i systemet. Du kan inkludere diverse baggrundsoplysninger (afdeling, anciennitet, leder, etc.), som du efterfølgende anvender i relationsmålingen (dynamiske eller betingede spørgsmål), i gennemførslen (specielle e-mail invitationer eller remindere) samt i analyse (kryds, filtre eller benchmark).

E-mail modul
Med ét avanceret e-mail modul, kan du udsende e-mail omkring din undersøgelse, rykke svarpersoner, der ikke svarer. E-mail modulet kan brevflette, indsætte et link til spørgeskemaet og udsende e-mails på mange forskellige sprog.

Mange indgangsvinkler til deltagelse
E-mail invitation, link til spørgeskema, pop-up spørgeskema og papirskemaer. ESS håndterer mange forskellige indgangsvinkler til deltagelse i dine undersøgelser. Så hvis du ikke har dine svarpersoners e-mail adresser, vælger du blot en alternativ indgangsvinkel til deltagelse.

Multilanceringer
Udsend i flere forskellige omgange med navngiven lancering. Dette anvendes til at rykke bestemte personer, udskille bestemte grupper i analysen, foretage benchmarking, gentage målinger hurtigt, m.m.

Gennemførselsoversigt
Se en detaljeret gennemførselsoversigt over alle deltagere i undersøgelsen. Hvor mange deltagere? Hvor mange har svaret? Hvor mange ufuldstændige? Hvor mange har ikke ønsket at deltage? Nedbryd gennemførselsoversigten på afdelingsniveau, kundeniveau eller lignende.

Grader af anonymitet
Ryk personer, der ikke har svaret - uden du kan se, hvem de er! Dette håndteres af systemet alene. Respondenten kan læse om denne anonymitet i gennemførslen, hvor Enalyzer står som garant. Du kan selvfølgelig også foretage ikke-anonyme undersøgelser.

Redigering under lancering
Når relationsmålingen kører, kan der være behov for, at du alligevel skal ind og foretage rettelser. Dette er muligt på en række områder, fx hvis et ’hop’ er placeret forkert, eller et spørgsmål er formuleret eller stavet forkert.

3. Analyse
Frekvenser, kryds og gennemsnit
Opstil rapporter med grafikker og tabeller, der viser undersøgelsens resultater. Opstil benchmarks mellem forskellige afdelinger og hovedresultat eller mellem år, eks. 2003 mod 2004.

Online og Excel rapporter
Alle rapporter kan vises og designes online eller udtrækkes i færdige Excel rapporter.

Publicering af resultater
Læg en eller flere af resultaterne ud på intranettet. ESS 5.3 forsyner dig med et link og evt. brugernavn og password til rapporterne.

Multifiltre
Du kan filtrere på mange niveauer - fx: Hvis du ønsker at nedbryde en figur på parametrene: Mænd mellem 15-25 år, med en anciennitet på 5 år eller mere, osv.

Omkodning af svar
Ændringer af svaralternativer, sammenlægning og oprettelse af nye variable (dette kan anvendes i analysen).

Eksport af data
Tryk på en knap og modtag datasæt over besvarelser. Formater: XML, CSV, Excel, m.fl.

Enalyzer og RelationsIntelligence er registreret som varemærker af Enalyzer A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
Vilkår & Betingelser Sitemap
RelationsIntelligence