-
Relationsmåling
-
Kontaktgrupper
-
Gennemførsel
-
Analyse / Fortolkning
Med Enalyzer Survey Solution opbygger du hurtigt og nemt et spørgeskema. Produktet er udviklet til såvel enkle som mere komplicerede undersøgelser. Du kan opbygge spørgeskemaet fra bunden eller tage udgangspunkt i en af de mange prædefinerede undersøgelser, der ligger i vores bibliotek.
Du kan lave stort set alle typer af spørgsmål og selv definere indhold og opsætning. Du kan også vælge ’streaming-teknologi’, der gør det muligt at teste billeder, lyd og video, uden at billed- og lydkvaliteten (samt hastigheden) forringes.
Du kan løbende vise og teste spørgeskemaet online inden lancering. Endvidere kan du overføre hele spørgeskemaet til Word for gennemlæsning og evt. distribution.
Endelig kan du selv designe spørgeskemaet med virksomhedens corporate farver, skrifttype, logo og billeder. Det opfattes positivt, at det er virksomheden, der står som endelig afsender af relationsmålingen.
Du definerer og vælger selv de personer, som du ønsker, skal deltage i relationsmålingen. Deltagerne kan nås på fire måder:
-
E-mail invitation: Målgruppen modtager en e-mail invitation indeholdende et link med et unikt brugernavn og password.
-
-
Via link: Målgruppen får adgang til undersøgelsen ved at klikke på et undersøgelseslink, som er placeret i et banner, grafik eller lignende.
-
Kombineret dataindsamling: Benyttes, hvor ikke alle respondenter kan nås via e-mail. Målgruppen modtager et fysisk papirskema, som herefter indtastes og lægges sammen med besvarelserne via e-mail.
Den mest anvendte metode er en e-mail invitation. Målgruppen kan enten indtastes manuelt eller automatisk hentes fra virksomhedens egen database.
Du formulerer en e-mail invitation, der kan indeholde en generel introduktion til undersøgelsen. Denne invitation udsendes så til alle i målgruppen, indeholdende et unikt brugernavn og password. Dette sikrer, at du kan lave rykkerprocedurer, og at den samme person ikke kan deltage mere end én gang.
Denne lanceringsmetode giver dig også mulighed for at vælge, om undersøgelsen skal være anonym eller ej. I personaleundersøgelser er man fx interesseret i at holde svarene anonyme, for at sikre ærlighed og troværdighed i undersøgelsen.
Endeligt er det muligt at knytte baggrundsoplysninger til hver enkelt deltager. Disse data kan anvendes senere i analysefasen, hvor det kan være interessant at segmentere svarene i forhold til baggrundsoplyningerne. Til mere personaliserede introbeskeder kan baggrundsoplysninger fleksibelt indflettes i e-mail invitationen.
Nu er relationsmålingen i gang, og du har fra start af adgang til en deltaljeret statistik, der viser
-
Hvor mange der har svaret
-
Hvor mange der ikke har svaret
-
Hvor mange som ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen
De personer, som ikke har svaret eller har ufuldstændige besvarelser, kan modtage en påmindelse eller en rykker. Du kan fx rykke flere gange, hvis der stadig er en større gruppe, der ikke reagerer. På under 30 sekunder udsender du en rykker - en effektiv funktion, der traditionelt sikrer en høj gennemførselsprocent.
Du kan også relancere din undersøgelse til nye personer, som du ønsker skal deltage i undersøgelsen. Dette åbner op for tre muligheder:
-
At udsende nye invitationer til personer, hvis e-mail adresse var forkert ved første udsending
-
At gentage samme undersøgelse til samme målgruppe for at se, om der er sket ændringer over tid
-
At arbejde med en løbende undersøgelse, hvor der udsendes invitationer til nye personer, der skal deltage i undersøgelsen
Når relationsmålingen er færdig, kan den nemt afsluttes, og der lukkes for besvarelser. Deltagere der prøver at svare herefter, bliver afvist med en høflig besked.
Enalyzer Survey Solution tilbyder omfattende analysemuligheder med automatisk generering af brugervenlige og præsentationsklare rapporter.
Hvis du ønsker at segmentere dine besvarelser på afdelingsniveau (fx Marketing) eller fordelt på specifikke kundegrupper, kan dette nemt lade sig gøre. Det foregår ved hjælp af en filterfunktion, som også giver mulighed for at opbygge avancerede filtre, der kan nedbryde data yderligere. Sammenlægning af svaralternativer, forskellig vægtning af svar, etc. kan også aktiveres i analyseområdet.
Du vælger selv, hvilke statistiske oplysninger du ønsker. Data analyseres med frekvens- og krydstabeller. Efter ét klik overføres rapporten til Excel indeholdende illustrative diagrammer, der viser fordelingerne på de forskellige spørgsmål.
Endelig kan du eksportere data til andre systemer. Enalyzer Survey Solution genererer hurtigt en datafil, som du kan anvende i statistiske programmer eller importere i kunde- eller medarbejdersystemet. Det er enkelt og ligetil.